Turridning i og omkring Tisvilde Hegn

BOOK TURRIDNING

Fra april til oktober kan du som øvet rytter komme med på en ridetur på Fogedgaardens heste. Vi har faste ridedage og tidspunkter, som du kan se i vores bookingssytem, hvor du også kan booke turridning online.

Sådan foregår turridning

​Vi har forskellige typer ture og du kan se, hvilke dage der er turridning i indeværende sæson, på vores bookingsystem. Vi tilbyder trækture til børn på 1 times varighed, 1,5 times rideture tirsdag og onsdag samt 2 timers rideture i weekenderne. Der rides ud med max 8 øvede ryttere pr. gang. Herunder kan du se nogle udvalgte billeder fra vores fantastiske rideture i Tisvildeleje og omegn.

Krav og betingelser for at ride med

​For at ride skal du være selvhjulpen, du sadler og klargør selv. 

Du skal kunne beherske trav og galop i friskt skovturstempo, vide hvad en halv parade er og kunne bruge den, så du kan holde afstand uden at genere hesten i munden.

Kontakt os hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er øvet, eller hvis I er et hold, der bare vil have en stille tur.

Max vægt for ryttere er 90 kg.

Du skal booke minimum 24 timer inden en turridning starter. Ønsker du at afbestille, skal du gøre det minimum 48 timer inden den bestilte tid. Ved afbestilling refunderes depositum ikke.

Der kan forekomme aflysning af rideturen grundet dårligt vejr, i så fald bliver hele beløbet refunderet.

Tidspunkter & priser

Vi rider fra april til oktober, og du kan til hver en tid finde gældende og ledige tider på vores booking side.

De typiske tidspunkter i sæsonen er:

  • Fredag 2 timers ture kl. 16:30-18:30.
  • Søndag 2 timers ture kl. 10-12. 

Lørdagsture kan arrangeres for grupper på mindst 5 og max 8. Kontakt os for yderligere information.

​Mødetid er altid ½ time før afgang!

Al turridning foregår på eget ansvar.

Alle hestene er forsikret, men rytteren er dækket af sin egen ulykkesforsikring.

​Hygge og forplejning i caféen

Et besøg på Fogedgaarden skal altid være hyggeligt, hvorfor du altid kan købe kaffe, kage og kolde drikke i vores lille café, der har åbent efter turridningens afslutning. Fra caféen sælger vi også et mindre udvalg af ridetøj og rideudstyr.